Onlinehandel med dagligvarer – stadig langt fra et gennembrud

Af Flemming Birch.

Partner i Birch & Birch Markedsudvikling, et konsulentfirma med fokus på den praktiske anvendelse af forbrugertrends hos detailvirksomheder og producenter. Gennem de seneste ti år som konsulent har han arbejdet sammen med mange danske og udenlandske detailkæder, såvel som producenter og organisationer med interesse i detailhandel, indenfor områder der strækker sig fra positionering, ekspansion, cross channel og e-handel, bæredygtighed og fremtidsscenarier, til produktudvikling og innovation.

Flemming Birch har desuden afholdt mere end 150 foredrag om forbrugertendenser og detailhandel, og har skrevet mere end 500 artikler om disse emner.

Det er fristende at antage, at supermarkederne vil gennemgå en tilsvarende udvikling, som mange nonfood-handlende har været igennem i forhold til onlinehandel. Ser vi på erfaringerne fra virkeligheden, så ligner det imidlertid mere en vildfarelse end en velbegrundet forventning. Det skyldes, at onlinesupermarkederne hverken formår at gøre det nemt eller billigt for forbrugerne.

I Storbritannien har de største supermarkedskæder tilbudt onlinebestilling siden år 2000. Til trods for over 15 års anstrengelser udgør markedsandelen fortsat blot fem procent, og det anslås, at kæderne årligt taber 300 millioner pund på at drive onlinebutikkerne. De dygtigste af de fire største kæder taber ifølge en ny analyse “kun” tre pund, når en kunde bestiller varer online for 100 pund.

Online-dagligvarer i Danmark

Herhjemme udgør nethandel ifølge FDIH tre procent af den samlede dagligvareomsætning og ca. hver tiende dansker har prøvet at handle dagligvarer online. Men det omfatter også dem, der har bestilt en kasse vin, sendt en æske chokolade som gave eller måske abonnerer på en måltidskasse. Supermarkederne er langt fra ene om at bidrage til tallene.

Man kan spørge sig selv, hvorfor supermarkederne ikke giver op? Hvis det i løbet af 15 år ikke er lykkedes nogle af verdens største og mest effektive kæder at få forretning i foretagendet, så er det vel fordi, kunderne ikke er interesserede i det?

Generelt kan man sige at det er supermarkedets eksistensberettigelse at gøre vores indkøb af dagligvarer nemme og billigt.  Og det er netop det, supermarkedernes har så svært ved at leve op til på nettet. Det koster at få varen leveret. Skal der lægges 29 kroner oven i hver indkøbstur, så er det ikke længere specielt billigt at handle hos supermarkedet.

Hvis konsekvensen er, at vores indkøb alligevel bliver en blanding af online og offline, kunne man så ikke lige så godt lægge sine leveringskroner hos gårdbutikken med krogmodnet frilandskvæg? Eller abonnere på frisk fisk hos en leverandør, der ikke er bange for at overraske lidt? Med andre ord: Bruge onlinelevering af dagligvarer til at få noget af alt det, man ikke kan få i supermarkedet?

Hvis svaret er ja, så synes mulighedernes i dagligvarehandel online at ligge i niche-produkter snarere end i massesalg.

 

 

 


Britiske Argos åbner sin første “digitale butik”

Midt inden i supermarkedet Sainsbury´s i Storbritannien åbner butikskæden Argos nu sin første “digitale forretning”

Butiksformatet er mindre end normalt, men vil tilbyde kunderne op mod 20.000 varer der kan købes her og nu, og samtidig lover man at de varer der ikke erhverves med det samme, vil blive leveret til kundens hjemmeadresse.

Det er planen at yderligere otte butikker af denne slags vil slå dørene op, rundt omkring i Storbritannien. Og her vil kunderne også kunne se frem til click and collect samt en online smykke- service i 3D.

Kilde:theguardian.com

 


New York Times leverer aftensmaden til din dør

Dette efterår begynder New York Times at sælge ingredienser til opskrifter fra sin NYT Cooking hjemmeside. Avisen oplever en nedgang i salget af deres printede medier og går derfor nye, kreative veje for at finde alternative indtægtskilder.

“Vores publikum bruger en masse tid på madlavning derhjemme, så for os er det et naturligt marked at udforske” siger Alice Ting, vicepræsident for brand udvikling.

NYT Cooking har omkring 7 millioner månedlige aktive brugere, og indeholder mere end 17.000 opskrifter fra Times arkivet.

Læsere kan gemme og bedømme opskrifter og efterlade noter til andre brugere. Og denne sommer, vil de også kunne købe fødevarerkits a la carte eller tilmelde sig en abonnementsservice. Her vil de  også få forslag til opskrifter baseret på deres præferencer.

“De måltidkits vi tilbyder er blot endnu et værktøj til at hjælpe vores brugere til at blive endnu mere  komfortable i køkkenet,” siger Amanda Rottier, produkt direktør for NYT Cooking.

Kilde: Bloomberg.com


Kundeloyalitetsprogrammer virker de?

Man kan stille spørgsmålet om alle de mange klubber virker efter hensigten? Gør de overhovedet forbrugerne loyale over for virksomheden?

Overordnet kan kan det siges at loyalitetsklubberne ikke har formået at forventningsafstemme med medlemmerne, dette fordi; loyalitetsklubberne er/opleves ens af for alle kundegrupper, men alle kunder er ikke ens.

Yderligere ønsker/ forventer kunderne monetære fordele -rabatter m.m, der kommunikeres ofte ikke andet fra kundeklubbens side.  Dernæst synes bytteforholdet for viden fra forbrugeren til klubben ikke at være i balance.

Og endelig formår klubberne ikke at anvende den viden om kunderne de har adgang til. Viden har værdi og er afgørende for succes, hvis altså man forstår at bruge den korrekt.

En vinder og en taber

Mange brands kaster sig hovedkulds ud i at starte loyalitetsprogrammer og kundeklubber uden at have projektet strategisk forankret i at skabe et meningsfyldt forhold til kunderne, men i stedet fokuserer på at skabe kortsigtede præferencer ofte baseret på rabatter. Men det forventer kunderne også.

Der er netop stor fokus på de monetære elementer, men samtidigt er de mange koncepter designet efter og med de samme værktøjer og det betyder en række udfordringer for hvad kunderne forventer og hvad de så reelt oplever.

Hvad skal så gøres anderledes? Først og fremmest skal der skiftes mentalitet. Fokus bør være på at skabe værdi for kunden, og hjælpe kunden med at løse et eller flere problemer. Dogmet er, at skaber du værdi for kunden, kan du også skabe værdi for virksomheden.

Så fokus bør ændres til at løse kundens problem/udfordring let og enkelt. Den næste udfordring er bytteforholdet i den værdi, kunden giver klubben i forhold til, hvad kunden får tilbage. Mange klubber får værdifuld information om kundens adfærd og holdninger, men evner ofte ikke at anvende disse i forhold til at skabe værdi for kunden.

Det vil på sigt påvirke kundens oplevelse og anvendelse af klubben.

Kilde:CBS.


Hyggehandel er butikkernes våben mod nethandel

En ny undersøgelse fra Deloitte viser, at 40% af forbrugerne ikke vil handle mere på nettet af den simple grund, at de nyder at købe ind i de fysiske butikker.

Samtidig siger 24 procent at de begrænser deres online-køb, fordi det er besværligt at sende produkter retur.

Læs historien hos Deloitte.

I Cross Channel 2-bogen refererer vi til andre undersøgelser af sammenhængen mellem forbrug online og offline, og peger blandt andet på:

  • Forbrugerne køber ind i butikker, fordi de kan se og røre produkterne og få dem med hjem omgående
  • Forbrugerne køber ind online, fordi det er bekvemt, billigt og man kan handle døgnet rundt og i hele verden
  • Servicegabet mellem online og offline bliver mindre ved at gå cross channel, og cross channel kunder er mere loyale og omsætter mere end kunder, der kun køber igennem en enkelt kanal.

Det ville have været interessant at se, hvad Deloitte havde fundet ud af, hvis undersøgelsen havde haft mere fokus på effekten af cross channel.


Som forventet vil e-handel slå alle rekorder i år

DIBS har lavet rapporten Dansk E-handel 2016, der peger på at vi får endnu et rekordår for e-handel.

Omsætningen forventes at ramme 70,4 milliarder kroner i 2016, hvilket er en stigning på 20 procent i forhold til 58,7 milliarder kroner i 2015.

Dermed vil væksten i e-handel fortsætte den stærke trend. Salgschef Henriette Høyer fra DIBS peger blandt andet på, at online-butikkerne har åbent døgnet rundt og at antallet af butikker vokser.

Som vi tidligere har skrevet om kan man tilføje, at servicegabet mellem fysiske butikker og online også er blevet mindre.

Rejser er i øvrigt største kategori. Charterrejser, flybilletter, offentlig transport og taxa udgør tilsammen cirka 37 milliarder kroner.

Læs omtalen i Jyllands-Postens finanssektion.


Lush Flagship. London

Den nye Lush flagskibsbutik på Oxford Street må simpelthen være en af de sjoveste skønhedsforretninger overhovedet.

I forbindelse med brandets 20 år jubilæum valgte man at åbne en ny, treetagers flagskibsbutik, der har til hensigt at skrue max op for inspirationsvolumen hos kunderne.

Alle produkter i butikken er præsenteret sådan at kunderne får et rent sansebombardement af farver,former og dufte fra det øjeblik de træder over dørtærsklen til Lush.

Butikken rummer desuden en spazone med en dertilhørende selfie-platform og i kælderen findes en såkaldt duftbiograf. Her kombineres duftprøver med visuelle elementer for tilsammen at give kunden en unik skønhedesoplevelse.

Kilde:Ecochamber.


Den digitale forbruger

Hvis den danske detailbranche skal overleve i fremtiden, så er der kun én vej frem. Branchen må tilpasse sig forbrugerne, der er mere digitale end nogensinde før. Sådan lyder hovedkonklusionen af en stor undersøgelse af den digitale forbruger – Consumer Barometer, der er lavet på baggrund af 3000 interviews i 56 lande af Google i samarbejde med Gallup.

Ifølge Peter Friis, Googles direktør i Norden, ja så risikere virksomhederne at blive udkonkurreret hvis ikke de følger med udviklingen nu, for der vil altid stå konkurrenter på spring, klar til at tage over. Branchen er nødt til at forholde sig til, at hele den tidligere så forudsigelige og lineære købsproces har ændret karakter.

Undersøgelsen af den digitale forbruger peger blandt andet på, at 55 procent af danskerne researchede på et produkt på nettet, inden pengene kom op af lommen og købet blev gennemført. Mens 36 procent af de danskere, der undersøgte produkter offline, gennemførte købet online.

Og det er bare én af de ting, som detalbranchen er nødt til at tage til efterretning, understreger Peter Friis, som i den forbindelse opfordrer til at man kigger sin medarbejdersammensætning grundigt igennem. Det er tvingende nødvendigt at der kommer flere digitale kompetencer i spil.

Tiden hvor det var produktet der var i fokus er slut, nu er det kunden det handler om. Men det betyder også samtidig at man må acceptere et kontroltab, og i forlængelse af det er virksomhederne tvunget til at finde ud af, hvorledes processerne kan gøres kortere, idet markedet forandre sig hurtigere end nogensinde før.

Kilde: tns-gallup.dk


Kraftig vækst i shopping med mobilen

Martin Thorborg, stifter af Amino og ekspert i e-handel, tror på en eksplosiv udvikling mod mobil nethandel.

”eBay sælger 8.000 biler hver uge via mobiltelefonen, så mobilhandel vil bare stige og stige. Når der ikke er flere, der allerede gør det, så handler det om, at det er besværligt. Den største barriere er betaling. Det er ikke let nok i dag på mobilen,” siger han.

Kampen om mobilbetaling

De fleste mobile online shops tilbyder traditionel dankort/kreditkort betaling, hvilket kan være ret bøvlet på en 4-5 tommer stor skærm.

Nogle af de største internationale shops har en ”one-click-buy”-funktion, hvor shoppen gemmer kreditkortdata, så dekreditkortdata, så den bruger regelmæssigt, og den virker måske også for risikabel for en del brugere.

Annette Falberg, direktør i FDIH, ser tilsvarende skiftet mod mobile platforme som afgørende for succes på nettet fremover.

”Vi forudser et skifte i handlen, hvilket betyder, at man som netkøbmand skal være til stede på alle platforme. Når der kommer bedre mobilbetalingsløsninger, så vil mobilen også i stigende grad blive anvendt til at afslutte købet på,” siger Annette Falberg.

Mens verden bliver mere mobil, så er det stadig på laptop og desktop skærmen, at de fleste varer bliver solgt. Og her er der stadig masser af muligheder for at udvikle nogle langt bedre online shoppingoplevelser.

Men mobilen har taget en pæn bid allerede, så det er vist på tide at få mobilshoppingen skrevet ind i strategiplanen, hvis det ikke allerede står der.

Kilde: fdih.dk

 


Finish Line genåbner fysiske butikker

Sportskæden Finish Line går nye veje i kampen om at fastholde, men også øge, deres relevans og position, i en stadig mere konkurrencepræget detailbranche.

Samtidig med at virksomheden fortsat vil investere digitalt og i omnichannel, så siger den administrerende direktør for Finish Line, Sam Sato, også at man nu hovedsageligt vil koncentrere sig om at genåbne kædens fysiske butikker.

Hovedtanken er at de fysiske butikkerne skal anvendes som showroom for virksomhedens brand – og historiefortælling, for på den måde at inspirere og engagere kunderne.

Kilde:bna.com


Sider:1234567...22